Endorfiner
Endorfiner (gr. endon – inne i; Morfeus – grsk søvngud) er peptidhormoner som blir produsert og laget i hypofysen. Økt konsentrasjon av endorfiner gir følelse av velbehag. Endorfiner er endogene morfiner (opioidpeptider) som reagerer med sentralnervesystemet og det perifere nervesystemet. Endorfiner hemmer smertesignaler ved å binde seg til mu-reseptoren i det perifere nervesystemet og hemmer frigivelse av nevrotransmitteren substans P. I sentralnervesystemet virker endorfiner ved å blokkere for GABA-responser, men som også gir økt frigivelse av dopamin. Endocannabinoider og endorfiner koblet til velvære etter fysisk trening og motvirker angst og depresjon. Endorfiner reduserer smertefølelse og øker velvære. Det finnes forskjellige typer endorfiner (opioider): propiomelanokortin, enkefaliner og dynorfiner.
Endorfiner (enkafaliner) er endogene morfiner og gir humør og velvære (eufori) og som hemmer smerte bl.a. ved barnefødsel. Endorfiner er peptidhormoner med 32 aminosyrer som påvirker følelsesresponser i hjernen. Propiomelanokortin er et stort peptid som kan deles opp og gi forskjellige aktive peptider og danner utgangspunkt for β-endorfin, stresshormonet adrenokortikotropt hormon og melanocytstimulerende hormon. Endorfiner minsker urinutskillelse ved å øke utskillelsen av antidiuretisk hormon. Met-enkefalin, leu-enkefalin
Alfa(α)-endorfin bestående av aminosyrene tyr-gly-gly-phe-met-thr-ser-glu-lys-ser-gln-thr-pro-leu-val-thr-OH. Ender med threonin (thr) som inneholder en hydroksylgruppe (-OH)
Tilbake til hovedside
Publisert 24. aug. 2023 14:02
- Sist endret 3. okt. 2023 12:42